Realdania giver 2,6 mio. til udvikling af certificerings-værktøj
Realdania har bevilget non-profit organisation Green Building Council 2,6 millioner kroner til at udvikle værktøjer til at bæredygtigheds-certificere kontorbyggeri, boliger og bydele.
Certificeringen, der planlægges klar til brug i ejendoms- og byggebranchen ved udgangen af 2014, skal udvikle nye certificerings-værktøjer og udbrede samt professionalisere arbejdet med bæredygtigt byggeri.
“Vi er kolossalt taknemmelige for Realdanias økonomiske håndsrækning, der er helt vurderlig for en ny medlemsorganisation som vores, der er afhængig af frivillige ildsjæle og har meget begrænsede økonomiske ressourcer,” siger sekretariatschef Mette Qvist, Green Building Council.
Organisationen, der blev etableret i 2010 og i dag har 190 medlemmer, har som primære formål at udbrede bæredygtigt byggeri i Danmark.
Bæredygtighed i byggesektoren
“Vi er imponerede over den brede opbakning fra byggeriets parter, som har støttet op om at arbejdet med at udvikle disse værktøjer, som vi ser som et meget vigtigt skridt mod at få etableret en større bæredygtighed i byggesektoren,” siger programchef Lennie Clausen, Realdania.
Læs mere om Realdania support til Green Building Council Denmark
Hvis du søger efter ledige grønne erhvervslokaler overalt i landet