All

Erhvervslokaler: Derfor bør du leje frem for at købe

Det kan være, at din virksomhed endelig blomstrer, og du derfor har behov for andet end hjemmekontoret, men det kan også være, at du allerede har kontorer og det der hører til, men ganske enkelt er på udkig efter noget nyt eller større. Uanset grunden har du med sikkerhed gjort dig overvejelser omkring, om du bør købe eller leje. Naturligvis har begge fordele og ulemper, dog er vi af den overbevisning, at køb af lokaler har flest af sidstnævnte, hvorfor du bør leje dig ind i stedet. Læs med her, hvis du er interesseret i at høre hvorfor.

Det økonomiske aspekt

Det giver lidt sig selv: Det kræver slet ikke ligeså mange likvide midler at leje, som det gør at købe. Af den grund kan et lejemål være en god idé, både hvis du er nystartet virksomhed uden en alt for stor opsparing, men selv hvis du er veletableret på markedet, kan det være fordelagtigt at spare penge her. Udover de likvide midler skal du også være opmærksom på, hvor stor en kapital det kræver at få lov at købe noget. Denne er slet ikke ligeså stor, når du vil leje dig ind, og det kan være en fordel i mange sammenhænge. Økonomi er trods alt det vigtigste, når det handler om virksomhed, og især for mindre virksomheder vil leje kunne give ekstra meget mening, idet disse ikke ved, hvordan situationen udvikler sig, som tiden går, samt hvor de står samme tid året efter.

Mere fleksibilitet

Med et lejemål opnår du langt større fleksibilitet, end hvis du har købt dig ind. Dette er både en fordel, hvis din virksomhed ekspanderes (yderligere), og der er behov for mere plads, idet du hurtigt kan enten flytte eller muligvis blot leje flere lokaler i ejendommen, hvor du lejer dig ind. Førstnævnte kræver blot en opsigelse og den dertilhørende opsigelsesperiode, hvorefter din virksomhed hurtigt er på vej videre mod større græsmarker. Ved et køb kræver det naturligvis først et salg, og netop salgsprocessen kan være både bøvlet og langsommelig.

Vedligehold af faciliteter og bygning

Det er for det meste sådan, at hvis du køber, så står du selv for vedligehold af alt. Det vil med andre ord sige, at udendørsarealer, vinduer, vægge, strømforsyninger og VVS er 100 procent dit ansvar – og du står dermed selv med hovedet i postkassen, hvis noget går i stykker. Her er sagen straks en helt anden, hvis du er lejet ind, for så kræver det (for det meste) blot et opkald til udlejer, hvorefter vedkommende skal påtage sig ansvaret og fikse problemet. Dette sparer både dig for tid, bøvl og med stor sandsynlighed også penge.

One thought on “Erhvervslokaler: Derfor bør du leje frem for at købe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *