Ikke-kategoriseret

Frederiksberg Kommune køber nu kun bæredygtige kontormøbler

I Frederiksberg Kommune lægger man nu stor vægt på bæredygtighed, når der indkøbes møbler til kommunens kontorlokaler. Det oplyser organisationen Partnerskab For Offentlige Grønne Indkøb på deres hjemmeside.

Forpligtet til grøn indretning af kontorlokaler

Kommunen indmeldte sig i Partnerskab For Offentlige Grønne Indkøb allerede tilbage i 2012 og har siden da forpligtet sig på at lægge vægt på bæredygtighed, når møbler til kommunens kontorlokaler og andre kommunale lokaler skal i udbud. Der har netop været gennemført en udbudsrunde vedrørende møbler til kommunens kontorlokaler samt skolelokaler, og i den forbindelse blev der i høj grad fokuseret på bæredygtighed. Det blev ikke alene vægtet, at møblerne var af høj kvalitet og havde en god ergonomi – de skulle også have en høj miljøstandard.

Store krav til miljøhensyn

I kommunens udbudsmateriale blev en lang række miljøkrav udspecificeret, hvilke tilbudsgivere var nødt til at indfri for at komme i betragtning. Kommunens kontorlokaler skulle blandt andet kun indrettes af møbler, der var fri for giftstoffer, der er skadelige for såvel miljø som helbred. Og herudover skulle udbydere forpligte sig til, at alt træ anvendt til møblerne var enten genbrugstræ eller såkaldt lovligt træ. Ydermere skulle mindst 70% af det anvendte træ være det, der betegnes som, bæredygtigt træ.

Bæredygtige møbler gav økonomisk gevinst

Denne prioritering af miljøhensyn ved indkøb af møbler til kontorlokaler har vist sig ikke kun at gavne miljøet – det har også medført en økonomisk gevinst for Frederiksberg Kommune. I forhold til udbuddet af møbler til kommunens kontorlokaler, er der konstateret lavere priser på de nyindkøbte bæredygtige møbler, hvis man sammenligner med kommunens sidste udbudsrunde vedrørende kontormøbler i 2011. Sammenligner man de to udbudsrunder, er der faktisk sket en økonomisk effektivisering på ikke mindre end ca. 5% på det nylige indkøb. Valget af bæredygtige møbler til Frederiksberg Kommunes kontorlokaler har altså vist sig at være en gunstig investering, både med hensyn til miljø og økonomi.

Læs mere her:
Grønne indkøb
Find ledige Kontorlokaler til leje
Læs også: Nye strømninger inden for indretning af kontorlokaler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *