All

Fremtiden byder på nye slags kontorlokaler

Hvad byder fremtiden på, når det gælder tendenser inden for kontorlokaler? I fremtiden vil vores forhold til, hvad et kontor i det hele taget er, faktisk blive helt udvisket. Det udtaler Gitte F. Kjølby, der er arkitekt fra KPF Arkitekter, til erhverv-Danmark.

Arbejdspladsen som en relation

Globaliseringen er over os og er kommet for at blive, og de nye muligheder inden for virtuel reality, gør det muligt for virksomheder at arbejde på et globalt projekt hjemme i Danmark. Denne udvikling medfører, ifølge Gitte F. Kjølby, at en arbejdsplads om ikke særlig længe ikke længere vil være et sted, men en relation.

»I de kommende generationer bliver meget skabt på relationer« tilføjer hun. Fra at en arbejdsplads betragtes som et skrivebord, bliver det i fremtiden anset som et sted for leg, networking og ikke mindst relationer.

Ydermere hævder hun, at der i fremtiden i stigende grad vil arbejdes tværfagligt, og der vil i oftere forekomme projektarbejde, hvilket allerede i dag er hyppigt anvendt.

Den type kontorlokaler, de fleste virksomheder i dag har, kan ikke imødekomme den udvikling, der er i gang. Ifølge Gitte F. Kjølby mangler mange virksomheder kontorlokaler, der er egnet til projekter.

Overensstemmelse mellem brand og indretning

I fremtiden vil der i endnu højere grad komme fokus på, at virksomheder handler i overensstemmelse med det de udtrykker udadtil, hævder Gitte F. Kjølby. Det betyder, at der skal være overensstemmelse mellem de værdier, der kommunikeres eksternt og de ting, der signaleres internt.

»Skriver man på sin hjemmeside, at man er en åben og fleksibel virksomhed, nytter det ikke noget, at medarbejderne sidder i cellekontorer« tilføjer hun.

Adfærdsdesign i virksomhedens kontorlokaler

Når du skal indrette kontorlokaler er det en god idé at anvende såkaldt adfærdsdesign. Her ser man ikke kun på selve de fysiske rammer i kontorlokalerne, men også på den menneskelige adfærd – og ikke mindst hvilken adfærd, man ønsker fra sine medarbejdere. De fysiske omgivelser kan nemlig i høj grad være med til at påvirke mennesker til bestemt adfærd. Når man skal indrette kontorlokaler, er det altså dermed en god idé at gøre dette med virksomhedens mål og værdier for øje.

I forbindelse med indretning af kontorlokaler inddrager KPF Arkitekter ydermere medarbejderne for at få indblik i, hvilke processer der foregår på arbejdspladsen. Indretningen skal understøtte et godt arbejdsliv for medarbejderne, hvilket sikrer trivsel hos medarbejderne, der beviseligt har mange fordele for både virksomhed og ansatte.

Læs mere her:
Artiklen hos Erhverv-Danmark
Find ledige Kontorlokaler til leje
Læs også: Frederiksberg Kommune køber nu kun bæredygtige kontormøbler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *