All

Højeste investeringsniveau i københavnske kontorlokaler siden 2007

En måling af transaktionsaktiviteten i hovedstaden påviser en total investeringsvolumen på 12,8 milliarder kr. i 2016’s andet kvartal. Hele 4,6 milliarder af disse blev investeret i kontorlokaler, hvilket er det højeste investeringsniveau, når det gælder kontorlokaler, siden 2007. Det skriver Byensejendom.dk.

I andet kvartal af 2017 nåede investeringerne i kontorlokaler i hovedstaden sit hidtil højeste niveau siden 2007. Dragana Marina, der er Head of Research i CBRE Danmark, udtaler, ifølge Byensejendom.dk, at investeringerne i kontorlokaler, der er foretaget udelukkende i andet kvartal af 2016 svarer til hele 55 procent af de samlede investeringer i hele 2015.

Markedet udvikler sig positivt

Ifølge Dragana Marina er en stor del af opkøberne af kontorlokaler fra udlandet:

”Andelen af udenlandske investorer skønnes at være cirka 75-80 procent, men er drevet af salget af Norrportens portefølje,” udtaler hun til Byensejendom.dk.

Hun tilføjer, at de primære kontorejendommes afkast er på 4,1 procent, og at denne tendens betragtes som værende stabil.

Hos CBRE’s Udlejningafdeling oplever de herudover, at markedet for kontorlokaler generelt går i en positiv retning, skriver Byensejendom.dk. De har således udlejet mere end 16.000 kvm kontorlokaler i hovedstaden – udelukkende i indeværende års andet kvartal.

Nemt at finde lejere til kontorlokaler

Ninna Therkelsen, der er Head of Advisory & Transaction Services / Investor Leasing hos CBRE Danmark, udtaler herudover til Byensejndom.dk, at der på nuværende tidspunkt ses en markant aktivitet på markedet. Her ser man for eksempel, at en sund mængde lejere nu har behov for større kontorlokaler på 1.500-2.500 kvm. De mest populære områder at leje kontorlokaler i er København K, Frederiksberg, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro samt Ørestaden, påpeger hun. Herudover registrerer den nye bydel Nordhavn en øget aktivitet.

Kontorlokaler i de mest attraktive områder i Københavnsområdet udlejes på nuværende tidspunkt for op til 1.750 kr. per kvm. De bedst beliggende kontorlokaler hos CBD udlejes dog til 1.550 kr. per kvm. og er dermed markant billigere. Dette prisniveau for kontorlokaler med topbeliggenhed forblev ydermere stabilt, hvis man sammenligner med det forrige kvartal, tilføjer hun.

Konference om kontormarkedets udvikling den 23. marts 2017

Byensejendom.dk afholder den 23. marts 2017 en større konference om hele udviklingen på markedet for kontorlokaler. Her vil blandt andet kontormarkedets udvikling fra 2017 og ti år frem bliv vendt samt tendenser inden for områder som kontorbyggeri, kontorhoteller, lysdesign og akustik i kontorlokaler med

mere. Konferencen er en god mulighed for at komme på forkant med udviklingen og de nyeste tendenser i branchen.

Læs mere

Du kan læse mere om den kommende konference og tilmelde dig her: http://byensejendom.dk/conference/kontormarkedets-udvikling-2017-2027-916

Leder du efter kontorlokaler i København? Find dem hos Lokalebasen.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *